Ph.d.-studerende kan og vil gerne skabe mere værdi

Af Martin Vesterby

Udgivet den 4. oktober, 2016

Dansk Erhverv offentliggør onsdag den 5. oktober deres innovationspolitiske vision ved et arrangement på Børsen – Dansk Erhverv er optaget af, at vi får skabt en innovationsparat arbejdsstyrke som er rustet til, at bære viden og gode ideer frem til brug i og gavn for samfundet. 

Det ønske er jeg stødt på tidligere og jeg har oplevet at man i den innovationspolitiske sfære ofte sætter lighedstegn mellem Ph.d.-uddannelse og innovationskraft i samfundet. Jeg tror ikke Dansk Erhverv sætter dette lighedstegn og jeg mener heller ikke, at man kan gøre noget sådan – det er ikke en selvfølge, at vi får en innovationsparat arbejdsstyrke og nye innovative produkter på det danske eksportmarked fordi vi uddanner forskere. 

Jeg oplever, at man på forskeruddannelserne bruger få ressourcer på, at lære de studerende at tænke i værdiskabelse samt hvordan man samarbejder med andre fagligheder. Alt sammen kompetencer jeg mener er nødvendige for at løfte innovationshøjden og skabe nyt. For det er ikke forskningstalenter vi savner. Talenterne er der – jeg møder fantastisk kreative og kloge Ph.d.-studerende som med glæde vil være med til, at skabe mere værdi hvis de fik muligheden.

I INNO-X Healthcare ved Aarhus Universitet er vi i gang med tredje Ph.d.-kursus på tværs af universitetets fakulteter. Formålet med kurset er at øge de studerendes indsigt i værdiskabelsen af det forskningsmæssige arbejde, der er forbundet med Ph.d.-uddannelsen, samt give de studerende viden om hvordan man får denne værdi, ud i samfundet, til gavn for andre. 

Udgangspunktet i kurset er den studerendes egne ønsker til fremtidig virke. Helt basalt – hvorfor tager du en Ph.d. uddannelse? – hvad skal det give af værdi til dig? – hvad skal det give af værdi for den forskningsenhed du arbejder i? – for universitetet du er tilknyttet? – for aftageren af det du udvikler, tester, eller forsker i? Helt frem til at afsøge mulighederne for forretningsskabelse. Vi mener, det er væsentligt at udfordre de studerende med disse spørgsmål, da vi gerne vil skabe passionerede forskere, der er bevidste om, at de rent faktisk har evnerne til at gøre en forskel. De skal vide, at de kan have et vigtigt formål ud over at opnå grad, forlænge publikationslister og hæve vejledernes h-index. 

De Ph.d.-studerende bliver introduceret til metoder inspireret fra start-up miljøet. Tilgangen er tilpasset til europæiske forhold, men læner sig meget op af i-Corps programmet, der tilbydes forskere i USA af Natural Science Foundation og støttes af VentureWell. De studerende udfordres på om der er ”kunder” til det de arbejder med og hvilke tanker de har gjort sig om at få værdien af deres arbejde ud til disse ”kunder”. De bliver kort sagt udfordret på om deres forskningsspørgsmål er stillet rigtig i forhold til værdiskabelse og om det har relevans for andre. Det er ikke en diskussion om målbar nytteværdi for samfundets bundlinje, men om det er muligt at have et forskningsspørgsmål andre end ens egen fagfæller kan drage nytte af – er der en værdikæde hvor arbejdet passer ind? 

Ph.d.-studerende har ofte ikke har gjort sig store overvejelser om hvilken værdi deres arbejde kunne have for andre end deres forskningsenhed og fagfæller. De forholder sig sjældent kritisk til om ambitionsniveauet for projekterne kunne hæves til mere end de obligatoriske publikationer og Ph.d.-afhandlinger og om hvad der skal til hvis deres resultater skal kunne implementeres for at drive en forandringsproces – skabe nyt. 

Der opstår en frustration hos den studerende hvis man opdager at studiedesign eller intervention ikke imødegår ”aftagerens” behov. Frustrationen bliver ikke mindre når man erkender, at ganske få tiltag havde øget den potentielle værdi af forskningen. 

Søjleopdelingen på universiteterne og stor fokus på monofaglighed kan give gode forhold for at skabe specialister, men disse forhold fremmer ikke den enkelte forskers evner og kompetencer i relation til interaktion med andre fagligheder. Derfor rummer kurset også en introduktion til hvordan man kan øge mulighederne for samarbejde og inddragelse af andre fagligheder i ens forskning. De studerende bliver presset ud i at forkaste deres eget projekt og i stedet indgå aktivt i andre deltageres projekter. Dette sker med henblik på at træne deres evner til at agere i et interdisciplinært team. Det udfordrer dem meget og det er tydeligt at flertallet har en minimal fornemmelse af, hvad der vil blive krævet af dem hvis de skal arbejde interdisciplinært. Vi ser, at hovedparten af de studerende efterfølgende anerkender behovet for denne læring og får en ny opfattelse af, hvilken rolle de selv kan spille for andre. 

Passionen hos nogle af disse forskere bliver vagt eller genvagt. Der kan ske et skift fra et mål om at opnå en forskningsgrad til en oplevelse af et større formål med arbejdet.

Det er min erfaring, at vi gennem innovationsuddannelse af forskere kan øge værdien af fremtidens forskere og deres arbejde. Vi har muligheden for, at få lagt kimen til, at de kan udvikle den T-formede kompetenceprofil – det vil sige personer med vertikale dybe og stærke monofaglige specialistkompetencer, kombineret med horisontale evner til at samarbejde med eksperter og fagfolk uden for egen primære fagområde. Forskere, med en T-profil, har et interface til og forståelse for verden uden for universitetet og vil være mere attraktive for erhvervslivet. 

Alle forskere skal være specialister, men ikke alle skal have, eller har evnerne til at få, den T-profil, som et ”start-up mindset” kan hjælpe til at udvikle hos dem – men langt de fleste vil opleve, at de bliver bedre til at være værdiskabende forskere hvis de kender lidt til dette ”mindset”. 

Jeg håber, at Dansk Erhverv og den øvrige forskningspolitiske elite accepterer, at innovative arbejdsevner ikke er en implicit kompetence erhvervet gennem Ph.d.-uddannelsen, men er noget som der skal tillæres gennem undervisning og træning under hele Ph.d.-uddannelsen. Det skal prioriteres og der skal være tid og ressourcer til dette. 

Ressourcerne til og hvem der bør have ansvaret for dette kan ligge til grund for en senere artikel.