Det offentlige bør slippe innovationen fri

Af Martin Vesterby

Udgivet den 23. december 2016

Det offentlige bør slippe innovationen fri – som i helt fri Lad offentlige ansatte eje deres egne ideer. 

Hvis en ansat i det offentlige kommer op med en god ide, skal der intet være til hindre for at denne ide kan få den ultimative test. Og for mig er den ultimative test at se om man kan skabe forretning på grundlag af ideen. Men lige nu ligger vi hindringer ud for at dette kan ske. Den største hindring bygger på den antagelse at det offentlige, som arbejdsgiver, kan tjene på at eje deres ansattes ideer eller opfindelser. Det offentlige har hjeml til at forsøge at patentere og beskytte de opfindelser, der ”kan patenteres her i riget, og frembringelser, der kan registreres som brugsmodel her i riget” (Lov om arbejdstageres opfindelser). Det kan jo umiddelbart lyde som en god ide. Hvis man skæver til det private er det faktisk en god ide. Hvis en ansat, i en privat virksomhed, laver en opfindelse, der bygger på behov og viden fra arbejdet, bør der falde værdi tilbage til arbejdsgiveren. Derfor har vi loven om arbejdstageres opfindelser (LAO). Den er vedtaget for netop at beskytte arbejdsgiver mod at en arbejdstager ikke løber med den gode ide fordi den kan være grundlaget for den fremtidige eksistens af virksomheden. – men giver de samme lovrammer mening for kommune, region eller anden offentlig institution, der jo ikke skal drive virksomhed, men i stedet bør understøtte erhvervsfremme? 

Universiteterne og andre offentlige forskningsinstitutioner, herunder offentlige hospitaler, er underlagt en lignende lov. Nemlig loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (LOF). Her defineres en opfindelse på samme måde som i LAO. Loven har til formål at sikre at: ”forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse”. Det betyder at universiteterne blandt andet måles på og har et incitament til at forsøge at patentere og understøtte teknologioverførelse, men der er ikke tal, som viser at patenter giver værdi for universiteterne. Faktisk ser det ud til at det er en underskudsforretning for universiteterne (Forskning til Faktura, DEA August 2013). Lignende analyser fortæller at dette ikke er anderledes i andre vestlige lande – kun fem universiteter i verden er lykkes med at få overskud på patentering – og tilmed kun på baggrund af meget få, men ekstremt succesfulde virksomheder. 

Det betyder, at vi i Danmark bruger offentlige ressourcer på at beskytte opfindelser for at kapitalisere og skabe værdi - men at dette tiltag faktisk giver økonomisk underskud. Man kunne så tænke, at der var andre afledte værdier af at offentlig institutioner og forskningsinstitutioner var underlagt disse love. Det kunne f.eks. være oprettelse af virksomheder (spin-outs) ud fra ideer i det offentlige eller på grundlag af forskningsresultater. Men frem til 2013, hvorfra der findes tal, ser det ikke ud til at der er skabt mere end 18 virksomheder på et år fra alle danske universiteter tilsammen og jeg har ikke kunne finde tal, der viser om disse virksomheder er rentable og har en bæredygtig forretningsmodel. 

Noget tyder på at ”opfinder” på hospitaler og ved forskningsinstitutioner finder at det at beskytte viden og opfindelser er en udfordring. DEA konkluderer at ”Teknologioverførsel kan ikke svare sig (nok) for den enkelte forsker” (Fra Forskning til Faktura, DEA August 2013). I INNO-X har vi oplevet at ansatte ved hospitaler, der ønsker at arbejde videre med et koncept og skabe en virksomhed, opgiver dette når de forsøger at forhandle en aftale om rettighederne til deres ide. En ide der ikke nødvendigvis bygger på forskning eller har et behov for at forskere fra universiteter skal dokumentere effekt. Så man kan måske diskutere om de bygger på forskningsmæssige resultater som loven ligger op til. Ikke desto mindre betyder det at vi taber muligheder for at skabe forretning i Danmark.

Så i et land, hvor vi på den ene side bruger tæt på 4.7 mia. på erhvervsfremme (Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen, november 2016, Erhvervsministeriet) har vi en lovgivning om opfindelser, der ser ud til at ligge hindringer ud for at der skabes erhverv. En lovgivning, der er vedtaget for at fastholde og skabe værdi hos alle arbejdsgiver, men som nok kun skaber værdi og giver mening for private virksomheder. 

Måske vi skulle prøve at eksperimenterer lidt med måden vi håndterer opfindelser.

Jeg kunne godt tænke mig, at man prøvede tre ting.

-Differentierer mellem opfindelser, der sker på forskningsinstitutioner og opfindelser, der sker i den offentlige sektor (inklusiv kommuner, regioner og offentlige hospitaler). 

-Lad alle opfindere, som arbejder i den offentlige sektor eje deres egen ide og lad os understøtte at de skaber værdi for samfundet - på egne vilkår.

-Lad opfindelser, fra den offentlige sektor, hvor der er behov for studier og evidens blive præsenteret for universitetets forskere som mulige projekter. Hvis der ikke findes grundlag for ny forskning eller ønske om at bidrage til dokumentation har ejeren fuld ret til selv at prioritere over ideen og det videre forløb.

Der er mange gode ideer, der kommer ud af de behov, som ansatte oplever i deres arbejde hos kommuner og regioner. Det er ofte passionerede og kreative mennesker, der ser en udfordring som de tænker, de har en løsning til. De skal støttes i at skabe virksomhed og jobs og det sker kun, hvis deres ide er så god at der er kunder til den. Og hvis der er kunder, er det fordi det behov som deres opfindelse skal fjerne er så stort at f.eks. et hospital vil betale for løsningen. Alt i alt en god måde at få teknologioverførelse til at ske. Og frygt ikke at man nu vil se en flugt af ansatte fra det offentlige. Der er ganske få ansatte, der laver en opfindelse og endnu færre, som kan finde en forretningsmodel, der kan bære en virksomhed. Men alle skal have bedst mulige grundlag og incitament for at forsøge. Så giv slip på offentlig ejerskab og slip innovationen løs. 

Og hvis man ikke helt tør ovenstående kunne man starte i det små og forsøge med alle ”opfindelser”, der defineres som app’s eller mindre stand-alone software løsninger. Hvor galt kan det gå? 

Kommenter og del gerne dette oplæg til debat. 

God jul og godt nytår.

Martin