Børsen spørger "Hvordan skaber vi flere folk som Handler?"

Af Sys Zoffmann Glud

Udgivet den 29. marts, 2017.

Dagbladet Børsen har været på en mission det sidste halve år. En mission om at beskrive de mennesker i Danmark, som griber til handling. Folk, som tør gøre noget, der skaber værdi for andre og flytter vores fælles liv og samfund positivt fremad. Iværksættere og folk som ikke bare lader stå til, men handler på den uretfærdighed de oplever, når de indser at "Vi skal gøre det bedre end det hér!" - som når f.eks. en sygeplejerske skaber en helt ny model for og opfattelse af, hvordan vi bedst drager omsorg for demente. Det er der blevet en bog ud af som Børsens abonnenter modtager i næste uge. 

Jeg er så heldig, at min gode kollega Martin Vesterby er beskrevet som én af Danmarks handlende folk og derfor blev jeg budt med til debatmøde i morges om, hvorfor iværksættere er så vigtige for vores samfund og hvordan vi får flere af dem. For vi har brug for at flere handler og skabe positive forandringer hvad enten det går via egen virksomhed, non-profit forening eller internt i organisationer. 

Det åbenlyse svar på titlens spørgsmål er, at der ikke er én universel løsning, men at mange bække små skal bidrage til at mine og dine børn ikke også 'bare' vælger lønmodtager karrieremodellen. Faktisk satte morgendebatten gang i en reflektion hos mig, som har kørt løs resten af dagen. 

Alle ved mødet var meget enige om at det er en kultur, der skal etableres. En kultur som indebærer modet til at turde eksperimentere, til at turde fejle og til at turde gå imod strømmen og kæmpe for sine ideer. Som sædvanlig i den slags debatter kommer, der løsninger på bordet, der fortæller at svaret ligger i folkeskolen. Der skal iværksætteri på skoleskemaet for 'ødelæggelsen' af vores børns opfattelse af, hvad de skal begive sig af med i fremtiden sker efter sigende allerede i børnehaven! 

Jeg er ikke sikker på at det er korrekt og jeg er delvist uenig i, at det altid skal være i folkeskolen at det hele skal starte. 

Vores børn spejler sig i os voksne. Når 90% af os forældre er lønmodtagere giver det sig selv at børnenes verdensbillede af hvad man skal lave som voksen er i tråd hermed. Hvad vi alle kan gøre (og ikke alene uddelegere til folkeskolen) er at blive bedre til at fortælle, hvad der er historien bag nogle af de fysiske ting vi omgiver os med i hverdagen. Helt basalt; Hvem fik ideen til opvaskemaskinen og hvorfor blev den skabt? Hvad skulle der til for at få den til at virke? Opvaskemaskine kan skiftes ud med mange ord. Med fortællinger i øjenhøjde tror jeg, at det kan skabe den første spirende lyst til selv at handle. Jeg starter i weekenden! Hvad gør du?

Det kan godt være at det er fornuftigt med iværksætteri på skoleskemaet i udskolingen, men faren i det er, at det kommer til at handle om den gængse opfattelse af iværksætteren, som én der fik en skide god ide, droppede uddannelse for at arbejde 24/7 i et halvt år for så at sælge sin e-handel med million fortjeneste. Eller historen om manden, der startede som iværksætter og byggede sit imperium op uden at kunne læse og regne. De historier findes i sandfærdige versioner, men er historierne om éneren med den sublime sans for god gammel købmandsskab - nøjagtig ligesom der også kun er én Indurain eller én  Paul Elvstrøm. Det er ikke en strategi vi som samfund kan forlade os på at alle fremtidens handlende kan lykkes med. 

Jeg synes, der er brug for at folkeskolen er koncentreret om kernefagligheden - for det er den al fremtidig viden skal bygges oven på. Og man skal altså kunne byde ind med konkret viden eller håndværk når man sammen med sit team skal handle og derigennem skabe bevægelser der forandre og flytter markeder, organisationer, virksomheder og samfund.  

MEN der er noget der kan gøres i folkeskolen, - og det også helt fra 0. klasse. De utallige emneuger kan der skrues på. Jeg er grundlæggende tilhænger af emneuger, men efter at jeg gang på gang i krydsforhør af mine børn med skam må konstatere at deres dybere forståelse af, hvad de har lært i ugen kan ligge på et meget lille sted - OG at jeg kan konstatere at karakteren af de mange værksteder i emneugerne ikke bygger på at skabe samarbejdsevner og problemløsningskultur, men blot at udføre en lærerinstrueret opgave (selv de kreative opgaver tillader ikke selvstændig fantasi...) så har jeg mistet tilliden til at emneugerne skaber værdi. Men det ville være et sted, hvor man uden at skulle sætte himmel og hav i svingninger kunne løfte folkeskolens bidrag til at give vores børn et handlende mindset og bevare deres kreative evner.